Hjem
Køb billet

Udstillinger på Slottet

Der er en masse udstillinger der kan udforskes på Egeskov slot.

Titanias Palads

Oplev verdens mest eventyrlige dukkehus Titanias Palads, udført af den engelske maler og officer Sir Nevile Wilkinson. Paladset indeholder ikke færre end 3.000 unikke dele - heraf mange små kunstskatte, der er samlet fra hele verden, og da Titanias Palads i 1922 for første gang blev fremvist for offentligheden, var den engelske dronning Mary blandt gæsterne. 

Attraktionens slotsgæster bidrager hvert år med donationer til nødlidende børn rundt om i verden.

Titanias Palads ejes af familien Kirk Kristiansen og LEGO Fonden, og er velvilligt udlånt til Egeskov.

H.C. Andersen dukke Augusta Snorifass

H.C. Andersen designede i 1860érne en lille påklædningsdukke. Han kaldte hende Augusta Snorifass. På Egeskov kan man se den lille papirdukke og hendes imponerende garderobe i en særudstilling som vises i Jomfru Rigborg Stuen. Den verdenskendte eventyrdigter H.C. Andersen, blev født i Odense i 1805. En af hans største personlige glæder var at klippe små, eventyrlige papirklip, mens han fortalte for kreds af børn, om de fantasivæsner som saksen frembragte.

Legetøjsudstilling

På Loftet vises en fin samlig af historisk legetøj.

Egeskovs husholdning før og nu

Udstillingen Egeskovs husholdning før og nu afslører blandt meget andet, at rengøringsarbejde i gamle dage var en fysisk krævende affære. Den gulvskrubbe som personalet svingede vejer 15 kilo. Man kan se udstyr fra Egeskov husholdning, fra køkkenredskabet til rengøring.

Træmanden

Under tårnspiret ligger Egeskovs træmand, om hvem det siges, at hvis han flyttes fra sin plads på puden, vil Egeskov synke i voldgraven julenat. På baggrund af denne spådom fejrede familierne på Egeskov i gamle dage aldrig jul på slottet, siges det. Den nuværende grevefamilie sætter imidlertid hvert år risengrød op til træmanden, mens de selv trygt fejrer julen i de pyntede stuer.