Hjem
Køb billet

Gratis adgang for folkeskoler, børnehaver og beboere plejehjem

Tilbuddet gælder på hverdage den 11. - 29. maj 2020. Bemærk at vi følger retningslinjer vedr. COVID-19.

BEMÆRK GRUNDET COVID-19:
Der kun adgang til haven. Der er ikke adgang til slotsøen.
En  lille del af legepladsen er lukket (labyrinten, svævebaner, Mooncar).
Skoleklasser må i henhold til regler om forsamlinger, samles i mindre grupper af max 10 personer (inkl. elever og lærer.) under besøget på Egeskov.
Vi beder lærer om at følges med deres elever og holde gruppen samlet  og under opsyn under besøget.
Slottet og udstillinger er lukket for adgang.
Der kan købes mad og drikke fra Labyrint Kiosken som Take Away, der kan nydes i haven.
Alle skolebesøg bedes anmeldes til info@egeskov.dk.

Egeskovs have er 20 hektar stor og man må meget gerne benytte plæner og sprede sig over større områder.
Vi håber, at I får et hyggeligt besøg på Egeskov.

Folkeskoleklasser og børnehaver

Egeskov indbyder landets børnehavebørn, folkeskoleelever 0. til 10. klasse inkl. privat-, fri- og efterskoler, SFO´er samt lærere og pædagoger til, at besøge Egeskovs park og museer på hverdage i maj måned fra den 11. – 29. maj - ganske gratis.
Slottet og udstillinger er lukkede pga. Covid19.

Der er fri adgang for én lærer / pædagog / voksen pr. 9. elev/barn. Øvrige lærere / voksne betaler alm. entre, 199 kr.

Anmeld besøget så vi ved hvor mange der kommer
Vi beder om, at skolebesøget anmeldes på forhånd. Send en e-mail med oplysning om skolens navn, antal elever og lærere, klassetrin. Evt. EAN nr. ved tilkøb af ekstra voksne på regning.

Udfyld registreringsskemaet inden besøget, for hurtigere adgang
For at gøre Jeres ankomst så nem og hurtig som mulig er det en fordel, at have udfyldt registreringsskemaet inden ankomsten. Skemaet kan downloades i PDF nederst på denne side. Skemaet afleveres ved ankomst

Ældre beboere på plejehjem
Ældre beboere på plejehjem og deres plejere inviteres til at besøge Egeskovs park og museer med fri adgang på hverdage fra den 11. maj -29. maj. Det er ikke nødvendigt at anmelde besøget på forhånd, men i bedes fremvise dokumentation for plejehjemmet.

SKATTEJAGT/HAVE GUIDE - Få mere ud af Jeres besøg med USEEUM appen til smartphone eller tablet. Med appen kan eleverne løse ”MuseumsMysteriet”, hvor de skal hjælpe professor Blom med at finde ud af hvad skurken Heidenreich vil stjæle. I mysteriet går elever på opdagelse i Egeskovs park, historie og små hemmeligheder. Tag også med selveste slotsgartnere på havevandring i Haveguiden og få information om de 18 haver i Egeskovs park. Læs mere om appen.


Vi udsender ca. 2 nyhedsbreve årligt, hvor vi gør opmærksom på gratis-tilbuddet til skoler og giver praktiske oplysninger og forslag til undervisning på Egeskov. Ønsker du at modtage denne information, så beder vi om at du tilmelder dig mailinglisten her:

Tilmeld dig nyhedsbrevet for skole-tilbud i maj

* skal udfyldes

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Download