Koldpresset rapsolie

Koldpresset rapsolie fra Egeskov slotsmølle, med den smukke gyldne farve har nu set dagens lys i eventyrlige omgivelser på Egeskov Slot.

Egeskov koldpresset rapsolie har et naturligt højt indhold af omega 3, hvilket gør den genial, ernæringsmæssigt. Balancen mellem omega 3 og 6 i olien gør den samtidig til en af de mest sunde madolier på markedet. Det optimale forhold i forhold til menneskets behov er 3:1, og den planteolie der kommer tættest på, det er nemlig rapsolie.

Da olien er nænsomt koldpresset, bevares netop det naturlige høje indhold af mono- og flerumættede fedtsyrer, men også antioxidanter og vitaminer, hvilket desuden gør olien yderst velegnet til alt fra stegning og bagning, men også i høj grad til dressinger, marinader og pesto.

Olien tåler opvarmning til højere temperaturer end mange andre vegetabilske olier. Den koldpressede "alt i én" rapsolie er således et godt alternativ til f.eks. flydende stegemargariner.

Som et ekstra plus har olien en hel speciel let nøddeagtig smag, der gør sig godt til det meste. Prøv den for eksempel dryppet på grillet brød med blå ost, brug den i en let urtemayonaise eller steg en fisk på panden.

Den unikke fedtsyresammensætning i Egeskov koldpresset rapsolie gør den til en sundere olie end sydens jomfru olivenolie, og det er Egeskov slotsmølles håb, at rapsolien fra Egeskov vil blive flittigt brugt, når der skal sund mad på bordet.

Menu