Kiosker og spisesteder

Mange oplevelser giver en stor appetit

Og selv om vi bor på et slot, behøver du altså ikke at spise med kniv og gaffel.
 
Det er nemlig vigtigt for os, at måltidet også bliver en fornøjelse for hele familien, og derfor finder du rundt omkring på Egeskov et bredt udbud af muligheder for at fylde maven, med et godt måltid mad.
 

Mad med omtanke i kioskerne

Mad er ikke bare mad. Noget er sundt, noget er økologisk og skal bare smage rigtig godt. På Egeskov gør vi vores bedste for at tilbyde det helt rigtige mad tilbud til alle i familien. Vi udvælger vore leverandører med omhu og tilbyder:

Slik hvor vi kun har slik uden kunstige farvestoffer og grimme E numre.

Is fra Premier Is: En af Danmarks få isfabrikker som laver ægte flødeis, fri for kunstige tilsætningsstoffer med ægte fløde og naturen som smagsinspiration.
 
Vi tilbyder økologiske pølsehorn.
Vi bruger kun fuldkorns pølsebrød.
Vores kvalitets burgere er med kød fra Kildegården og smørbagt brugerbolle fra lokal håndværksbager, og alt tilbehør i burgeren er frisk skåret. 
 

Kildegaardens produkter giver en helt unik smagsoplevelse

Krav til dyrevelfærd

Kaffe

I kioskerne finder du traditionel kaffe, men også gourmentkaffe fra Nespresso. Nespresso er særlig omhyggelig med at udvælge de produktionslande, som leverer den kaffe, der bruges i blandingerne: Brasilien, Colombia, Coasta Rica, Guatemala, Mexico, Nicaragua, Indien, Indonesien, Kenya og Etiopien. Nespresso har udviklet et fairtrade system, der støtter kaffe bønderne i deres udvikling af deres forretning og sikrer miljøvenlig plantagedrift.
Mælken i kaffen er økologisk minimælk.
 
I kioskerne kan du købe Coffee to go, og nyde den i haven.
 
Du finder også flere menutilbud, hvor du kan kombinere mad og drikke til en favorabel pris.
 
Vi forsøger hvor det er praktisk muligt at bruge bæredygtigt emballage til vore fødevarer.