• Dansk
  • English
  • Deutsch

Jagtstuen

I Jagtstuen træder du ind i det tidligere modtagerrum. Det er her, slottets mange gæster gennem tiden er blevet budt velkommen. Rummet var greve Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Billes (1905-1985) arbejdsværelse. Det står stort set uændret fra den tid, da det blev brugt som kontor. Væggene er prydet med etnografi og jagttrofæer, bragt hjem fra hans mange rejser til blandt andet Afrika og Indien.

Rummet afspejler den passion, som greve Gregers havde for jagt og eventyr. Hver en genstand i Jagtstuen er ladet med historier, som kan give både børn og voksne lyst til at rejse ud og opleve verden.

Vidste du? +

Greve Gregers store kærlighed til jagt førte til, at han blandt andet havde titler som overjagtkonsulent og formand for Jagtrådet. Han havde stor indflydelse på de jagtlove, som jægerne lever efter den dag i dag.

Impalaen +

Impalaens 90 lange centimeter lange horn gav greven en guldmedalje og en plads i Guinness’ Rekordbog på grund af dens ekstraordinære længde. En rekord, som stadigvæk ikke er overgået af andre.

Værdiskabet +

Kisten er Egeskovs gamle værdiskab. Her kan du især lægge mærke til den flotte låsemekanisme, som skulle holde tyveknægte væk. På trods af størrelsen, tog man i gamle dage værdiskabet med sig, når man var på rejse.

Kakkelovnene +

De fine ovne i Jagtstuen er lavet af smedejern og produceret i Kongsberg i Norge i 1693. Det menes, at der kun er blevet lavet ti ovne af denne type og tre af disse er lokaliseret på Egeskov.

Tigerskindet +

Det store tigerskind, som pryder væggen, fik greve Gregers lov til at nedlægge på en rejse til Indien, som tak for, at han lod en indisk Maharaja komme til Egeskov og jage rådyr.

Greve stolen +

Stolen ved langbordet, med ryggen mod Den Gule Stue, har stået på Egeskov siden 1603. Her har flere generationer af Egeskovs ejere siddet til højtider. Dette inkluderer selvfølgelig også slottets nuværende ejer, greve Michael.

Jagtgudinden Diana +

På væggen over sofaen hænger et billede af jagtgudinden Diana. Greve Gregers var som nævnt stor tilhænger af jagt, så at han havde et billede af gudinden hængende, har givet god mening.

Indgangen til den Gule Stue +

Døren fra jagtstuen ind til den gule stue er bemalet og marmoreret. Den er udsmykket med forskellige figurer og er en af de bedst bevarede døre på Egeskov.