H.C. Andersen dukken Augusta Snorifass

H.C. Andersen designede i 1860érne en lille påklædningsdukke. Han kaldte hende Augusta Snorifass. På Egeskov kan man se den lille papirdukke og hendes imponerende garderobe i en særudstilling som vises i Jomfru Rigborg Stuen.

Den verdenskendte eventyrdigter H.C. Andersen, blev født i Odense i 1805. En af hans største personlige glæder var at klippe små, eventyrlige papirklip, mens han fortalte for kreds af børn, om de fantasivæsner som saksen frembragte. Saksen fulgte altid H.C. Andersen, og med denne lille udstilling på Egeskov giver vi alle mulighed for at komme med ind i hans specielle univers.

Augusta Snorifass er klippet i 1860érne til præstedatteren Amalie Madelung. Kollektionen er kreeret til den lille dukke, som Andersen selv navngav Augusta Snorifass. Hendes hoved er et fotografisk udklip og hun er udstyret med en komplet garderobe af 44 dele med kjoler, bluser, jakker, nederdele, chemiser, underkjoler samt tilbehør for forklæde, sjal og tørklæde. Alle de større påklædningsdele er udført med både for- og bagside.

Kjolerne er klippet af glans-, moire og marmoreret papir fra bl.a. salmebogsomslag. På nogle af kjolerne har Andersen tegnet små bælter og knapper, mens andre er dekoreret med små bånd og pyntegenstande fra chokoladeemballage.

Påklædningsdukken med udvalgt garderobe kan købes som kopi i butikken på Egeskov.
Samlingen er venligt udlånt af en privat samler.


FAKTA

Om Andersens klippekunst fortalt af Jens Andersen
At ”klippe og kline” var en drift i Andersen. Lige så kraftig som driften til at skrive og rejse. Han var næsten altid bevæbnet med en saks, hvilket ikke var helt ufarligt. Saksen kunne glide ud af lommen og Andersen kunne sætte sig på den, sådan som det engang skete i hestevognen på vej hen over Fyn, hvor digteren efterfølgende måtte have sin smertende bagdel badet og forbundet ...

Men for det meste greb Andersen om saksen med glæde, og når han foldede papiret én eller to gange, og gav sig til at klippe ud fra en længde- eller tværakse, var det på en måde altid en visualisering af, hvordan hans magiske ordkunst kom ud af intet, og lynhurtigt materialiserede sig i mønstre, figurer og landskaber. Et klip kunne ofte i sig selv være et lille eventyr i tid og rum, foldet ind og ud i forskellige dimensioner, og med stor sans for mulige dybde- og kontrastvirkninger.

Andersens egen far, der forstod at bruge saks og nål, havde været en ganske ferm papirklipper, og det var ham, som lærte den følsomme og feminine dreng at håndtere en saks og klippe i mange forskellige slags materialer.


Om H.C. Andersens besøg på Egeskov
Eventyrdigteren H.C. Andersen har besøgt det eventyrlige slot “Egeskov” ved Kværndrup på Midtfyn to gange. H.C. Andersens besøg på Egeskov Slot fandt altid sted i forbindelse med hans ophold på herregården Glorup på Østfyn. Ofte benyttede han opholdene på Glorup til også at besøge bl.a. Ørbæklunde, Lykkesholm, Hesselagergård, Broholm.

Dagbogen fra den 16. august 1842
H.C. Andersen opholder sig på herregården Glorup fra den 3. august 1842 – 22. august 1842 og tager den 16. august på tur til Egeskov. Temperaturen er over 21 grader. Efter frokost kørte de en smuk vej til Egeskov.

En forfatter ved navn Adler har skrevet ”Efterretning om NEn beskrivelse af Egeskov jvf. H.C. Andersens dagbog yborg Amt” i tre dele. Manuskriptet er i Kammerråd Lindegaards eje på Lykkesholm på Fyn. Hans fader købte det på en aktion og det er mere fuldstændigt end Pontoppidans Atlas. Dette fik H.C. Andersen tilfældigvis at vide af Winther, da Egeskov interesserede mig og han skriver af: Egeskovgård anno 1616 den 31 august har brødrene Jacob og Claus Ulfelt og Lauritz Ulfelts sønner til Bavelse, som efter deres morfar Lauritz Brockenhuus og mormor Fru Karen Schram fået en arv, som var tilfalden Egeskovgård og gods i Fyn i Nyborg amt, Kværndrup Sogn, solgt og skødet samme til Jacob Ulfelt til Urup rigets kansler og råd, hvorpå Kong Christian den 4de i brev år 1620 den 6 oktober er udstedt.

Dagbogen fra den  13. september 1848  
Han skriver den 13. september 1848 til Henriette Wulff om at der igår, d.v.s. den 12. september 1848, kørte et par vognfulde gæster hen for at se det gamle Egeskov, hvor om det hedder at Brockenhuus’s datter i 18 år sat fængslet i et skab. Hun var låst inde af faderen, der var på en dejlig tur. På vejen derhen mødte de overalt fornøjede svenske soldater, som gik inde på markerne og hjalp bønderne med at rive og slå.

Haven er præget af buegange og absatser og fontæner, endnu er der høje beskårne hække og en prægtig lang smal bøge alle. Gården opført af røde mursten og ude i haven står en gruppe grantræer. Et højt kobberlagt spir er opført på forbindelsen mellem begge bygninger. Massive stentrapper fører op og ned. Kaminer og gamle familie malerier ses rundt om. I stuen til højre ses Christian den 4de til hest Carl von Mandem. Hele den oldenborgske stamme og fire malerier der forestiller de fire verdensdele.



 

Menu