FAQ - værd at vide

Få svar på de spørgsmål der oftest stilles. Hvis du har behov for yderligere information, er du altid velkommen til at kontakte os

Parkering

Der er over 1.400 stk. gratis parkeringspladser til biler, busser og motorcykler.
Ankommer du i veteranbil er der VIP-parkering lige inden indgangsområdet.

Der er toiletter i den røde bygning i indgangsområdet lige ved siden af billetsalget

Hunde

Hunden i snor er velkommen i parken og på museerne, dog ikke på slottet.
Medbring meget gerne hundeposer, så du kan rydde op efter din hund.
Der er drikkevand til din hund ved labyrintkiosken.

Trækvogne

Du kan leje en trækvogn en hel dag for 50 kr. i indgangsbutikken.
Du betaler 150 kr. og får 100 kr. retur, når du afleverer trækvognen efter brug.
På travle dage kan alle trækvogne være udlejet.

Kan man forlade parken og komme tilbage igen samme dag?

Ja, du skal blot huske at få et udgangsstempel fra personalet i billetsalget, inden du går ud.

Kørestole og el-scootere til gangbesværede

Egeskov er tilmeldt mærkeordningen for tilgængelighed og vi arbejder hele tiden på, at optimere adgangsmulighederne for handicappede. Se www.godadgang.dk

Der er desværre ikke adgang for kørestole på selve slottet, da der er mange trapper både ude og inde. Slottet er fredet og det er derfor ikke muligt, at etablere adgang for kørestolsbrugere.

I parken er der overvejende stier med hård grusbelægning, som kan benyttes af kørestolsbrugere. Til tider, f.eks. efter længere tids regnvejr kan stierne dog blive mere bløde. I museerne er gulvene støbte, men der forekommer niveauforskelle, men ingen trapper.
Der findes et særligt oversigtskort for kørestolsbrugere her:

Der er mulighed for at låne en kørestol. Reservation kan ske i billetsalget i åbningstiden på tlf. 6227 1625.

Som gangbesværet har du også mulighed for at leje en el-scooter. Prisen for leje pr. dag er 50 kr.
I låneperioden beder vi dig om at lægge dit kørekort, pas eller anden billedligitimation ved personalet i billetsalget, indtil du har afleveret el-scooteren igen.
Reservation kan ske i billetsalget i åbningstiden på tlf. 6227 1625.

Skal jeg gå til billetsalget, når jeg har et sæsonkort?
Hvis du har købt dit sæsonkort i online-shoppen og det er første gang du besøger Egeskov, så beder vi dig kigge forbi billetsalget inden du går hjem. Vi skal tage et foto af dig og ombytte billetten til et personligt sæsonkort. Herefter kan du ved fremtidige besøg springe billetkøen over og gå direkte til scanneren ved indgangen.
Må man medbringe egen mad/drikke?
Ja, du er meget velkommen til at medbringe egen mad og drikke i parken. Der er flere muligheder for at spise ved borde og bænke i parken eller ved legeområdet samt under halvtaget, ved siden af Segwaybanen. Du er velkommen til, at gå ud af parken via billetsalget, for at hente din picnic i din bil. Husk at få et udgangsstempel i billetsalget, inden du går ud.
Rundvisninger

Hvis du ønsker at bestille en guidet rundvisning i haven eller på slottet, så anbefaler vi at du kontakter:

Guideservice Fyn på tlf. 63 75 75 20. http://guideservicefyn.dk/
Guideservice Danmark på tlf. 4156 2859  www.guideservicedanmark.dk/

Besøget på Egeskov er baseret på, at man selv kan orientere sig ved hjælp af et oversigtskort, som du kan få ved billetsalget og ankomstområdet.
På slottet udleveres en slotsguide med infomationer om hvad du kan se. I udstillingerne finder du skilte, som informere om de udstillede genstande.

Bagageopbevaring
På parkeringspladsen findes der skabe til opbevaring af bagage (tasker og alm. kufferter). Der lægges et depositum på 20 kr. for udlån af nøglen.
Kan jeg købe postkort og souvenirs?
På slotspladsen er der en butik med et spændende udvalg og lige ved udgangen/billetsalget, finder du et spændende udvalg af planter, krydderurter og sjove ting til hus og have. Du kan købe frimærker i slotsbutikken og i plantesalget.
Menu