Print

Havernes historie

Gennem tiderne har verdenskendte havearkitekter og eksperter bidraget til de slotshaver, vi kender i dag. Foruden - naturligvis - de adelsfamilier, som siden 1554 har beboet den gamle herregård.

De første større haveanlæg blev anlagt omkring 1713, efter at slotsejer Niels Krag havde fjernet herregårdens vindebro og skabt landfast kontakt til den tidligere så fjendtlige omverden.

Inspirationen kom fra Fredensborg, Frederiksborg og franske Versailles. Tidens mange hemmelighedsfulde haverum afgrænsedes af klippede hække i lind, bøg eller avnbøg. De mest voluminøse af disse hække er i dag så høje som træer og rager otte meter til vejrs.

Et af slotsparkens klenodier, den gamle labyrint fra 1730, er anlagt som "legeplads" for adelsfamilien, et sanseligt fristed for herskabet og slottets tilrejsende sommergæster.

I 1884-86 gennemførte den svenske arkitekt Hugo Zetterwal en omfattende ombygning af selve Egeskov Slot, umiddelbart efter at portbygningen ved voldgravsbroen var opført. På det tidspunkt var det Jessy Ahlefeldt-Laurvig-Bille, som i særlig grad var optaget af parkernes udvikling.

I slutningen af 1800 tallet lod landskabsgartner H. A. Flindt et stykke af lindealléen fælde, så der skabtes luft omkring slottet og udsigt mod de omkringliggende marker, og også et hjørne af Dyrehaven på kanten af Hågerup Å blev nu inddraget til det landskabelige anlæg med fritstående træer og store græsplæner, som i dag går under navnet Den Engelske Have.

I 1962 besluttede grevinde Nonni Ahlefeldt-Laurvig-Bille at lade offentligheden få adgang til de stadig større og mere præsentable haveanlæg, og især den franske arkitekt Ferdinand Duprats nye Renæssancehave hører til periodens nyskabelser. Urtegården kom til i 1973 - anlagt af havearkitekt C. Th. Sørensen.

Endelig har den nuværende slotsgartner Peter Bonde Poulsen afsat kraftige fingeraftryk på området gennem de sidste 17 år. Han har tegnet den nuværende Rosenhave samt Dufthaven, hvor det er tilladt at berøre planterne.